Det værste ved at være syg, var og er at finde ud af hvor lidt jeg betød.
2005 fik jeg PSC. Levertransplanteret 2012 med split-lever, desværre virkede den ikke optimalt. Re-transplanteret 2014. Leveren fungerer perfekt. Følgevirkningerne og medicinen har gjort, at jeg idag er pensionist. Min blog er MINE erfaringer og meninger.
Søg i denne blog
søndag den 2. august 2026
lørdag den 4. juli 2026
Høreapparat
Jeg var på OUH i dag. På høreklinikken. Jeg har faktisk glædet mig, da jeg er virkelig hæmmet. Jeg kan næsten ikke høre på højre øre. Først skulle jeg have en høreprøve. Og mens jeg sidder der, bliver jeg pludselig virkelig ked af det. selvom det bare er et høreapparat, ER JEG SÅ TRÆT AF AT DER HELE TIDEN ER NOGET GALT MED MIN KROP. Jeg er faktisk meget tæt på dt græde, og det er jeg virkelig sjældent. Men jeg er bare slidt af alt det det jeg har været igennem.
onsdag den 17. juni 2026
Scanning af mit hoved
I morgen skal jeg til OUH i Svendborg!!! Desværre er det samme dag, som vi har afslutning til sang. Det har været så fantastisk. Dejlige mennesker og en rigtig god korleder. ♥️♥️♥️ Jeg glæder mig til at starte op igen efter sommerferien. Nå men OUH, scanning af mit hoved. Se om der er noget derinde 🤣 eller det er helt tomt. Nej....jeg var jo til ørelæge i marts og fik at vide, at jeg muligvis har noget der hedder Vestibularis Schwannom i øret, som kan give svimmelhed, høretab og alt muligt andet .... Jeg har desuden 30 % høretab på højre øre og skal have høreapparat. Det glæder jeg mig faktisk til, da jeg har virkelig svært ved at høre. Og siger hvad....hele tiden. Det hele startede da jeg fik corona lige efter mor døde. Jeg fik noget medicin, som skulle mindste virus i kroppen. Men det medicin gik ikke sammen med min immundæmpende medicin og jeg fik en voldsom forgiftning. Min koncentration af Tacrolimus ligger normalt på 4-5, men var oppe på 86.....😱. Så jeg var virkelig syg. Det var derefter jeg begyndte at høre dårligere.
lørdag den 31. januar 2026
torsdag den 8. januar 2026
15/5 -2014 dagen før dagen
15/5 dagen før dagen
I mandags fik vi endnu engang bekræftet, hvor skrøbeligt livet er. En af vores venner blev indlagt med en blodprop, 43 år gammel. Det er bare så synd for ham, og for familien. Men han har en stærk familie, så de skal nok klare det. Vi tænker rigtig meget på dem. Og håber det aller bedste. Heldigvis ser det ud til, at det går meget bedre allerede.
Jeg er jo også igen blevet bekræftet i, at man bare skal række ud, så har jeg så mange venner, og familie, som gerne vil hjælpe os. Det er så dejligt. Og jeg vil gerne herigennem, sige tak til jer. Fordi I er som I er. Kæmpe knus og kys.
Desværre må vi undvære farmor og farfar i morgen. Men ingen er jo herre over sygdom. Og vi håber bare, at de bliver friske igen. Vores tanker vil være hos dem i morgen, og de vil være savnet. Kæmpe knus til dem også.
I tirsdags ringede jeg til Otto på Riget, jeg ville jo gerne lige selv snakke med ham. Men jeg er faktisk glad for, at det var Christian, der snakkede med ham, og fik fortalt ham, hvor dårligt jeg har det.
Men jeg fik så at vide, at der ingen vej tilbage er, jeg skal transplanteres. Jeg har en smule skrumpelever, en smule vand i leveren og i nogle af mine galdeveje er der dannet arvæv. Så træls. Og jeg bliver faktisk temmelig ked af det, når jeg tænker på det. Og også gal, fordi jeg skal igennem alt det igen. Har jo endelig fået min krop igen, ja sådan nogenlunde da. Frygter så meget, når mit ansigt igen skal være kuglerundt af prednisolon.
Nå, op på hesten igen, som man siger. Det skal jeg bare. Hvis så bare det bliver bedre. Så må det være sådan.
Heldigvis sker her også en masse positive ting. Cecilie fik sin sidste danskaflevering tilbage i tirsdags. Hun fik 12. Helt vildt som hun kan. Men det bedste var næsten kommentaren fra hendes lærer. Han ville sådan komme til at savne hendes afleveringer. Det er flotte ord, synes jeg. Og i går fik hun de sidste årskarakterer. Hun var steget i næsten dem alle sammen. Behøver jeg skrive, at hun har en stolt mor ? !
Jeg får nok ikke lige skrevet de næste par dage. Så vi ses.
11/5-14 Skrumpelever
11/5 skrumpelever
I fredags bagte jeg og handlede ind, og andre ting. Så lørdag var jeg bare helt flad. Jeg ville ellers rigtig gerne have været til Ringe og se Tania spille teater. Hun er så superdygtig, men jeg måtte desværre springe det over. Så ærgerligt.
Jeg ringede på Riget i fredags, da jeg endnu ikke havde modtaget et brev med resultatet af mr-scanningen. Det vidste jeg næsten på forhånd, at det med et brev, det troede jeg ikke på. Det viste sig også, at resultatet havde ligge hos Otto i et stykke tid. .....
Sekretæren lovede at Otto nok skulle ringe til mig,så jeg gik faktisk med min mobil i hånden hele tiden. For hun har jo før sagt, at jeg skal blive i nærheden af telefonen, for ellers kan han godt blive lidt små-sur. Så det gjorde jeg. Så valgte han så, at ringe på fastnet-telefonen. Og på et tidspunkt, hvor jeg ikke var hjemme. Så det var Christian, der snakkede med ham. Han sagde, at scanningen viste, at jeg havde lidt væske i leveren. Og at jeg var begyndt at danne bindevæv, og havde begyndende skrumpelever, så det er helt rigtigt, at jeg skal transplanteres igen. Jeg er lidt ærgerlig over at jeg ikke snakkede med ham, for jeg vil faktisk rigtig gerne vide, om det er min oprindelige sygdom, der er på spil igen. Eller om der dannes bindevæv, på grund af de mange infektioner jeg har haft. Selv tror jeg at det er PSC. Jeg har nemlig undret mig over, at overskriften på journalerne, på sundhed.dk, den sidste gang, har været ændret til PSC, hvor der på alle de andre journaler har stået kolangit( som jo er galdegangsbetændelse). Måske er det en sjov ting at undre sig over, men for mig er det faktisk rigtig vigtigt. Også om PSC har angrebet min nye lever. Da det jo ikke er ret tit det sker. Så kan det jo også ske, når jeg bliver transplanteret igen. Jeg har jo fået at vide, at jeg altid vil have PSC, men at sygdommen ikke ret tit angriber det nye organ, da det jo ikke er mit "eget". Hvilket jo er ret smart. Jeg regner med at ringe til Otto mandag igen.
onsdag den 7. januar 2026
Ensomhed
Det allerværste ved min sygdom i dag er, at jeg er blevet så ensom. Alle har så tralvt med deres eget liv. Og jeg har ikke kræfterne til at gøre opmærksom på mig selv hele tiden, så jeg er blevet glemt af rigtig mange, desværre.
Det gør så forbandet ondt. Jeg vil faktisk hellere have fysisk ondt, end at have ondt i hjertet.
Sorg.
Fortabt.
Jeg er ikke spændende mere.
Tab af familie.
Jeg VIL have lov til at være ked af det. Jeg har tabt :
Mit helbred
Min familie
mine venner
mit job
6/5 -13 Pu-ha sikke en weekend
6/5 puha- sikke en weekend
Vi havde en rigtig hyggelig aften dernede. Hun bor bare så skønt. Og nu skal hun til at nyde pensionistilværelsen. Jeg håber hun får det godt.
Jeg måtte også sige farvel til en anden sød kollega fra Haarby, Inge, som også går på pension. Jeg håber også at hun kommer til at nyde livet.
Om lørdagen var Cecilie, Mikkel og jeg i Assens. Vi var ti loppemarked hos Suzuki, Rie skulle jo være deroppe, så jeg ville lige op og støtte hende. Desværre kunne jeg ikke finde hende.
Derefter var vi i Netto og handle, og mens jeg gik rundt deroppe fik jeg det værre og værre. Så da jeg kom hjem måtte jeg gå i seng. Jeg begyndte med det samme på en antibiotika kur, så jeg kunne tage det i opløbet. Men det gik ikke så nemt denne gang. Om aftenen og natten havde jeg feber og kastede op. Samtidig havde Christian fået så ondt i ryggen, så han næsten ikke kunne bevæge sig. Så jeg te hjælpe ham også, jeg kunne dog bevæge mig. Vi fik også at vide af Cecilie, at vi så så ynkelige ud. :-). Det var nu godt, at vi havde børnene, de var til stor hjælp. Jeg fik det heldigvis bedre i løbet af søndagen, men jeg er bare så træt bagefter, og her mandag aften er jeg stadig rigtig træt. Christian har været til kiropraktor idag, så det går lidt bedre for ham. Men det har bestemt ikke været sjovt.
20/3 5 måneder!!!!! + hvad kan jeg blive ????
20/3 5 måneder!!!!! + hvad kan jeg blive ????
Jeg har været en tur i Årup i dag, var bl.a en tur på genbrugen, Folkekirkens nødhjælp. De havde så mange fine ting, det kan klart anbefales.
I går fandt jeg en rigtig lampe hos Blå kors i Assens. Den var virkelig grim, da jeg kom hjem med den. Men Christian er jo super dygtig til at sætte i stand, så der gik ikke længe inden den var som ny. Den er så flot.
Gamle indlæg 2017
3/5 I helvede og forhåbentligt på vej tilbage
Jeg har jo klaget til patienterstatningen, og de er faktisk rimelig hurtige og opmærksomme på, at få svar fra Riget tilbage hurtigt, når de skriver, ellers sender de rykker ud. Det er allerede gjort en gang, nu ikke til den afdeling jeg var knyttet til, men til tandlægeklinikken og gynækologisk afdeling. Jeg var der kun til undersøgelser, da jeg skulle undersøgelse til ventelisten første gang. Men de skal åbenbart have alting med. Jeg har jo fået oprettet en sag derinde, og jeg kan logge ind og følge sagen. Det er meget sjovt. De har fået mellem 500 og 600 sider fra Rigshospitalet. Så der er lige lidt læsestof til dem. Jeg har siddet og læst det og det er "sjov" læsning. jeg udgiver nok lidt på et tidspunkt her til bloggen. Jeg er lidt nysgerrig på, om jeg var en af de første som fik en split-lever, så det er jeg i gang med at undersøge. Det ville jeg jo gerne have vidst. Hvis jeg var et forsøg. Jeg fik jo bare at vide, at jeg ikke skulle være bekymret, leveren så så fin ud, og det skulle nok gå godt. Og jeg ved godt, at nogen måske vil sige, at jeg ikke skal se tilbage, men frem. Men det er svært ind imellem. Det smadrede mit liv i 3 år. Og jeg mistede mit elskede arbejde pga. det. Selvfølgelig kunne det være gået galt alligevel. Men jeg vil nu gerne vide det. Det betyder faktisk ikke ret meget om, jeg får nogen erstatning, men bare det, at jeg har klaget gør, at man kan gå ind på nettet og se sagen. Og måske tænke sig om en anden gang. I flere lande rundt omkring laver de faktisk ikke split-lever operationer, da der er for mange komplikationer ved det. Jeg har snakket med min læge i Odense, han kender kun mig, der har fået en splitlever. Og han har desuden sagt, at han var noget overrasket over, at jeg så hurtigt kom på venteliste og transplanteret efter hans henvisning derover. Han ville i første omgang bare gerne have en sekund opinion. Men sket er sket.
Ang. forespørgslen om splitlever sendte jeg den til center for organ-donation. De laver jo statistikkerne over hvor mange, der bliver transplanteret. Men der vidste de det ikke. Så nu er spørgsmålet sendt til Riget. Så må vi se, hvornår jeg får svar. De er nok lidt trætte af mig, men det er jo mit liv.
2/5 Fyens stiftidende 2013
2/5 Fyens Stiftidende
Jeg hepper på dig
fredag den 29. maj 2015
30/5 "jeg hepper på dig"
Jeg tør næsten ikke skrive dette, men jeg vover pelsen....Jeg tror jeg er ved at være ovre min depression. Men tør jo næsten ikke tro det, for så bliver jeg bare så ked af det, hvis jeg ryger så langt ned igen. For det er virkelig skrækkeligt, og desværre fik jeg denne gange tilføjet angstanfald, det har jeg HELDIGVIS aldrig prøver før, og godt for det, for det er virkelig skrækkelig. Jeg får det sådan, at jeg næsten ikke kan trække vejret, og føler at jeg skal kaste op, og det kan faktisk komme ud af det blå. Jeg føler virkelig med de mennesker, som lever med dette hele livet. Mindfulness har hjulpet mig lidt, når jeg har været i de anfald, men jeg er ikke trænet nok, til at kunne få det helt væk. Men jeg synes virkelig at det hjælper, at gå på det kursus hos "min" dejlige, søde psykiater Lisbeth. Hun holder et kursus mere, som omhandler accept af en selv og andre, og hun har rådet mig til at deltage. Og det tror jag faktisk at jeg vil gøre. For jeg VIL lære dette, så jeg måske kan slippe for at få depressioner, og hvis jeg endelig skulle være så uheldig, så ved jeg mere om, hvordan jeg skal komme igennem dem.
Besøg på neurologisk afdeling
Jeg skal også derud og have foretaget en nerveledningsundersøgelse. Hvor jeg får en masse små stød....Har prøvet det før i min hånd, det var ikke særlig rart. Men den viser jo, om ens nerveledninger er intakte.
Jeg kom desuden med i et forsøg,