fredag den 29. maj 2015
30/5 "jeg hepper på dig"
Overskriften på bloggen i dag er : Jeg hepper på dig. Og det er faktisk blevet min nye sætning, jeg tænker på, når jeg er lidt nede. Den stammer fra en rigtig skøn kvinde, som havde stillet et spørgsmål, på leverforeningens facebookside, og jeg lagde en kommentar til hende, og vi skrev lidt frem og tilbage. Til sidst skrev hun de søde ord, som bare har printet sig ind på min nethinde : jeg hepper på dig. De siger jo bare så meget, for jeg skal også i gang med at heppe på mig igen, og det at andre tror på mig, følger mig og forstår mig, er jo også virkelig et skulderklap til mig. Så jeg vil endnu engang sige tak for de flotte ord, til den søde kvinde, som skrev dem, de betyder meget.
Jeg tør næsten ikke skrive dette, men jeg vover pelsen....Jeg tror jeg er ved at være ovre min depression. Men tør jo næsten ikke tro det, for så bliver jeg bare så ked af det, hvis jeg ryger så langt ned igen. For det er virkelig skrækkeligt, og desværre fik jeg denne gange tilføjet angstanfald, det har jeg HELDIGVIS aldrig prøver før, og godt for det, for det er virkelig skrækkelig. Jeg får det sådan, at jeg næsten ikke kan trække vejret, og føler at jeg skal kaste op, og det kan faktisk komme ud af det blå. Jeg føler virkelig med de mennesker, som lever med dette hele livet. Mindfulness har hjulpet mig lidt, når jeg har været i de anfald, men jeg er ikke trænet nok, til at kunne få det helt væk. Men jeg synes virkelig at det hjælper, at gå på det kursus hos "min" dejlige, søde psykiater Lisbeth. Hun holder et kursus mere, som omhandler accept af en selv og andre, og hun har rådet mig til at deltage. Og det tror jag faktisk at jeg vil gøre. For jeg VIL lære dette, så jeg måske kan slippe for at få depressioner, og hvis jeg endelig skulle være så uheldig, så ved jeg mere om, hvordan jeg skal komme igennem dem.
Jeg tør næsten ikke skrive dette, men jeg vover pelsen....Jeg tror jeg er ved at være ovre min depression. Men tør jo næsten ikke tro det, for så bliver jeg bare så ked af det, hvis jeg ryger så langt ned igen. For det er virkelig skrækkeligt, og desværre fik jeg denne gange tilføjet angstanfald, det har jeg HELDIGVIS aldrig prøver før, og godt for det, for det er virkelig skrækkelig. Jeg får det sådan, at jeg næsten ikke kan trække vejret, og føler at jeg skal kaste op, og det kan faktisk komme ud af det blå. Jeg føler virkelig med de mennesker, som lever med dette hele livet. Mindfulness har hjulpet mig lidt, når jeg har været i de anfald, men jeg er ikke trænet nok, til at kunne få det helt væk. Men jeg synes virkelig at det hjælper, at gå på det kursus hos "min" dejlige, søde psykiater Lisbeth. Hun holder et kursus mere, som omhandler accept af en selv og andre, og hun har rådet mig til at deltage. Og det tror jag faktisk at jeg vil gøre. For jeg VIL lære dette, så jeg måske kan slippe for at få depressioner, og hvis jeg endelig skulle være så uheldig, så ved jeg mere om, hvordan jeg skal komme igennem dem.
Jeg læste en artikel på nettet, som jeg faktisk vil tillade mig at dele her, for den forklarer meget godt, hvad det vil sige, at have en depression.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar