Udtrapning af smerestillende medicin

 30/5-2021

Gad vide, om der overhovedet er nogen, som læser bloggen længere........?

Nå jeg skriver alligevel..........

Jeg har fået stærkt smertestillende medicin i mange år. Jeg kan ikke engang huske, hvornår jeg startede på det receptpligtige smertestillende medicin. Men det er mange år siden. Jeg har faktisk altid haft mange smerter, og i dag er jeg sikker på, at noget af det var psykisk.  Jeg har desuden altid haft ondt i ryggen. Da jeg skulle levertransplanteres 2. gang havde jeg rigtig mange smerter, og fik udskrevet morfin, som jeg spiste efter behov. Og da jeg var blevet transplanteret havde jeg fortsat mange smerter, det var bare andre steder. Jeg havde bl.a mange smerter i mine arme, og det var jeg helt sikker på, at det var fordi man jo bliver spændt fast, når man skal opereres, og det medførte, at jeg fik nogle neurologiske smerter, og desuden havde jeg nogle uforklarlige smerter i min fod, jeg kunne pludselig næsten ikke kunne støtte på den ene fod, og det gjorde ubeskrivelig ondt. Denne tilstand kunne vare i flere måneder, og pludselig fra den ene dag til den anden, var det væk igen. For så at dukke op nogle måneder senere igen. Så der fik jeg udskrevet Contalgin. Og til sidst var jeg oppe på 60 mg om dagen. Jeg fik en henvisning til Smerteklinikken i Middelfart. Og var til en samtale med en læge, som ikke mente, at jeg havde behov for al det smertestillende medicin jeg fik. JEG VAR RASENDE, da jeg gik derfra. Tænk sig, at han ikke kunne se, og høre, at jeg havde virkelig brug for det smertestillende medicin. Da jeg kom til min egen læge næste gange, snakkede vi om det, og jeg ville jo faktisk gerne af med det medicin, men var helt overbevist om, at jeg stadig havde brug for det. Alligevel lagde vi en plan, hvor jeg ca. en gang hver 14. dag eller 1 gang om måneden skulle trappe 5 mg ned ad gangen. Og selvom det "kun" var 5 mg ad gangen, var det virkelig hårdt. Jeg fik rigtig mange smerter, men efter nogle dage, var de ovre, indtil næste gang.  Og jeg havde det også psykisk dårligt hver gang, jeg trappede ned. Jeg gjorde det heller ikke helt efter planen, for der var engang imellem, hvor jeg var nødt til at vente 1 måned eller længere inden næste nedtrapning, hvis jeg havde for ondt. Jeg blev ret god til at mærke efter, hvornår det var tid. Jeg ved egentligt ikke, hvornår jeg præcist kunne mærke, at jeg var blevet friskere, og pludselig havde jeg fået min nattesøvn tilbage. Det var helt vildt. Jeg må så acceptere at mine rygsmerter er kommet tilbage, og det er virkelig slemt indimellem. Men det vil jeg hellere leve med. Jeg troede aldrig, at jeg skulle komme ud af de stærkt smertestillende tabletter igen, men det kom jeg. Og jeg er virkelig stolt af mig selv. 

I får lige et billede af Walter......