Bitter OG taknemmelig

Et knus

Et : jeg forstår det godt, selv om du slet ikke gør.

Et anerkendende nik, når jeg fortæller, at jeg er bitter. 
Bitter over, at jeg ikke blev rask,at jeg bliver ved med, at få den ene kroniske sygdom efter den anden,  at jeg mistedet mit job, mine "venner", min værdighed, min anerkendelse....

Selvom jeg er bitter kan jeg jo godt være taknemmelig. Taknemmelig for, at jeg stadig er i live, at jeg stadig kan de fleste ting ( færdigheder), at jeg stadig kan være klog, at jeg stadig har venner, som jeg SÅ i dag ved, er de rigtige venner, at jeg har min fantastiske familie, og et fantastisk forhold til mine børn. Og jeg er utroligt stolt af, at de er blevet de mennesker de er. SÅ STOLT.