Søg i denne blog

søndag den 20. marts 2016

Sidste indlæg på bloggen


Jeg har valgt at dette bliver mit sidste indlæg på bloggen i denne omgang, måske jeg får lyst til at skrive igen på et tidspunkt.
Jeg vil lige slutte af med at fortælle, hvordan det går nu. Jeg slutter jo min arbejdsprøvning på Albani apotek d. 31/3. Det har været rigtig godt for mig, jeg har lært utrolig meget, og har også fået bevist, at jeg stadig kan en hel del. Jeg kommer til at savne alle de pragtfulde mennesker derude, men mon ikke vi ses igen. Jeg håber at få et flexjob, men det er jo noget jeg skal indstilles til, og som alt andet i det kommunale regi, er det jo ikke nemt. Men jeg håber det bedste. Flexjob er det jeg kan klare nu. Min krop har desværre taget en del skade af alt det den har været igennem. Det er der vel ikke noget at sige til ;-). Uanset hvor meget jeg kæmper, bliver jeg stadig meget træt, og skal hvile mig. Hvilket passer mig utrolig dårligt. Jeg vil gerne det hele nu.
Lov mig at passe på jer selv derude. I 2004 inden jeg blev syg havde jeg fuld fart på, job på apoteket, rygsetopkurser, LIF kursus, små børn, jeg var utroligt kreativ, og pludselig blev jeg syg, og alt vendte for mig. Så det er med at sætte pris på det liv man har, for man ved aldrig hvornår det ændrer sig.
Jeg er utroligt taknemmelig for at I har læst med.
de sidste ord i denne omgang bliver :
TAG STILLING TIL ORGANDONATION ( Jeg har en lille ven, der stadig venter).
Rigtig godt forår til jer alle. Jeg vil nyde det med familien og den lille prinsesse, vi nu har fået.